Henrik Jensen. 27.01-18.
Henrik Jensen har sendt os dette herlige jagtbillede af to ræve nedlagt ved Snedsted om morgenen lørdag den 27.01 -18.
Der kom egentlig tre ræve samlet, så der var en der klarede frisag.
Mårhunden i Vorupør.
Tirsdag 5. juni -18 var jeg for første gang på jagt på foreningens revir i Vorupør. Det var en fantastisk flot aften, næsten for varmt - men ikke for varmt for myggene.
Heldigvis viste Per fra Snedsted mig godt på plads på klittoppen mod nord, hvor jeg nød en fantastisk udsigt
mod nord mod Førby sø, men også ind i terrænnet. Jeg nød dog ingen buk, for intet dukkede op. Det er faktisk sværere end man lige tror at ligge fladt på maven så længe, så jeg rejste mig jævnligt
lidt op og så mig omkring.
Kvart over ni, da det var blevet begyndende mørkere, så jeg hvad
jeg troede der var en ræv ude til siden, på skråningen af klitterne. Jeg synes den så lidt grå ud og med en pjusket hale, og da det jo kunne være skab, så tog jeg kikkerten op for lige at nærstudere den.
Det jeg så i kikkerten var jeg slet ikke i tvivl om var en mårhund! Jeg havde aldrig set en før men jeg var
ikke et sekund i tvivl da jeg så den i kikkerten. Den vravrede så underligt frem og var underligt busket, så jeg var sikker på, at det heller ikke var en grævling.
Jeg blev helt febrilsk, ja det var nærmest værre end bukkefeber, men op kom riflen i fritstående skydestilling, der var ikke tid til skydestokken. Der
kom faktisk to mårhunde, lige i røven af hinanden. Jeg holdt til den bagerste mens de var i bevægelse, og skød på ca. 75 meter og jeg kunne se jeg ramte den, for den trimlede rundt i en kolbøtte. Mårhund nr. 2 vendte
rundt på en tallerken og skyndte sig derfra.
Jeg har hørt til foredrag at de er langsomme og man
kan løbe dem op, men jeg synes nu den løb meget hurtigt, og jeg ville ikke have kunnet skyde den i den fart, inden den forsvandt i bevoksningen.
Da jeg gik frem til den ramte viste det sig at den var ramt slemt i hovedet, men måtte affanges med et skud mod kroppen. Død var bæstet. Den lugtede bestemt ikke godt at slæbe ned
til bilen og med hjem for at blive gravet ned.
Jeg skrev straks til mårhundejægeren fordi jeg jo
havde set to, men der var ikke mere at gøre på stedet. Det viste sig at være en ret ung tæve jeg havde skudt.
Først var jeg lidt ked af det, da den jo kunne have været fanget og lavet til Judas-dyr, men på den anden side så er der ihvertfald en tæve mindre til at få et kuld under derude. Jeg er glad og stolt over
min mårhund - det bæst!
Niels Klingenberg Vistisen.
(Der ligger et billede på siden "Fotos".)
Fin udsendelse fra TV Midt/Vest om kronvildtet:
http://www.tvmidtvest.dk/elsket-og-hadet/kronhjorten-elsket-og-hadet?autoplay=1#player
Flugtskydning
den 26. april -14.
Midtthy Jagtforening afholdt denne dag for foreningens medlemmer, hvor vi kunne forsøge os med at skyde til lerduer.
Det blev en rigtig fin dag, hvor vejret viste sig fra den allerbedste side med sol, varme og næsten ingen vind. Op mod 25 havde fundet vej til banen, og der blev hygget,
grint og skudt allevegne. Jagtbanen, trapbanen og sportingbanen blev alle prøvet af dagen igennem. Der var dog nogle tekniske problemer med sportingbanen, som nu sidenhen er blevet rettet.
Kaj grillede pølser til den store guldmedalje, så man kunne få stillet både sult og tørst imellem skydningerne. Det kunne også være tiltrængt, da alle havde god
tid og hyggede til langt ud på eftermiddagen.
Det kan konstateres at træfprocenten ikke er hverken ringere eller bedre i Midtthy Jagtforening
end andre steder. Der er derfor ingen grund til at holde sig tilbage fra at deltage, når der er ordinær skydetræning mandag, torsdag og søndag. Istrup er et godt sted at træne, og man finder altid både hjælpsomhed
og kammeratligt samvær. Vi håber derfor at dette arrangement kan anspore flere til at benytte muligheden for mere træning i Istrup. Man kan både aftale at mødes med et par jagtvenner og gå en omgang sammen derude, eller
bare selv tage afsted. Der er altid andre der gerne vil følges en omgang.
Vi gentager muligvis arrangementet i sensommeren inden jagtsæsonen,
så vi alle kan få "sving i bøssen".
(Der ligger 5 billeder under "Fotos")
Trofæaften den 10. april -14 i Hørdum hallen.
Årets trofæaften blev afviklet i bedste tradition. Trods manglende annoncering i pressen fungerer jungleposten fint, og aftenen var meget velbesøgt. Stemningen var god og kammeratlig, og snakken gik livligt rundt
omkring. Foreningen havde lavet en flot ramme om udstillingens mange imponerende trofæer. Foruden lokale danske trofæer, var der meget fine eksemplarer nedlagt på jagtrejser i mange forskellige lande.
I aftenens løb var der indlæg af forskellig art. Firmaet Gamekeeper holdt et spændende foredrag med diasshow om deres
mange forskelligartede jagtrejser i mange lande. De fleste oplevede det vist netop som et spændende foredrag, frem for en salgstale, som det jo også var. Vi kom i hvert fald vidt omkring, både i geografien og i jagtformerne.
Den lokale vildtkonsulent fra NS, Tommy Hansen, holdt et indlæg på et kvarters tid, og fortalte lidt om
hvad han arbejdede med. Der var efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål, hvilket et par stykker benyttede sig af.
Brdr. Vestergaard bidrog igen med en bred udstilling af deres våbensortiment, og rigtig mange lagde turen forbi i aftenens løb for at lægge nogle af de mange våben prøvende til kinden.
Kaffe og lækker hjemmebagt kage blev nydt ved de lange borde, og så var det tid til lodtrækninger
på indgangsbilletterne om de mange fine præmier, sponsoreret af foreningens forretningsforbindelser. Mange tak til dem!
Årets hovedpræmie, en jagtrejse fra Gamekeeper, plus kr. 2000,- fra Midtthy Jagtforening til trofæafgift, og et gavekort fra Brdr. Vestergaard på kr. 1000,-, blev udtrukket under stor spænding blandt
gæsterne. Vinderen blev Svend Østergaard fra Nørhå. Stort tillykke med det!
Sluttelig
takkede foreningens formand Kresten Kristensen, for de mange sponsorgaver, og takkede gæsterne for deres støtte og deltagelse.
(Der ligger 19 billeder under "Fotos")
Ræveregulering den 16. februar -14.
Dagens reguleringsjagt startede kl. 9.30, hvor vi mødtes hos smeden i Skyum, som velvilligt havde stillet sit fine værksted til rådighed. Da
dagens program lød på regulering af ræv, var der jo ikke andet jagtbart at forholde sig til i parolen, så det gjaldt bare om at få fordelt drivere og skytter. Inden afgang blev svejsebordet behørigt "sprittet af",
og de knap 20 jægere kørte afsted til de udpegede poster.
Første såt var et smukt varieret område på vestsiden
af vejen mellem Skyum og Vildsund. Vejret først på dagen var for en gangs skyld mildt og smukt. Alle kunne holde varmen, men Mikkel snød og smuttede igennem, set af flere, uden dog at nogen kunne komme til skud. Efter denne dejlige såt
samledes vi atter hos smeden i Skyum, og fik anvisninger på det næste samlingssted.
Skytter og drivere deltes herefter i to hold, hvor
det ene hold kørte til Nørhå, og det andet hold kørte til Legind. Disse to såter var mindre, så derfor gav det mening at deles i to hold. Vejret holdt ikke her på anden afdeling. Det regnede uophørligt, men
stadig mildt, så det var til at have med at gøre. Forhåbningerne var ret høje, specielt til såten i Nørhå, men til trods for at vi så flere aktive grave, var der heller ikke her nogen ræve
at se. Humøret fejlede dog ikke noget mens vi svuppede tilbage til bilerne i mudderet.
"Den sikre såt", hvor vi skulle samles og
tage afsked, var hos Kresten. Han var godt nok ikke hjemme, men det afholdt os ikke fra at indtage hans fine dobbelte garage, hvor vi lige "sparkede lidt dæk" over en øl / vand inden vi kunne takke af for en fin dag i godt selskab. (Der ligger
et par billeder under "Fotos")
Check lige denne side.........
http://www.nrk.no/nordnytt/reaksjoner-pa-jaktprogram-1.11454174
Det er om et par unge norske tvillinge tøser der går på jagt, fisker, opdrætter jagthunde, ryger og bander, og de kan bare ikke ikke få nok af friluftslivet i det aller nordligste
Norge. Der ligger også en hel times skøn naturudsendelse med dem fra NRK. Norges svar på Nak og Æd, bare bedre.
Fællesjagt
søndag den 26. januar -14.
Jagten blev afviklet på en af vinterens sjældne dage med høj blå himmel og sol. Men
gå endelig ikke i vildfarelse og tro vi nød varmen! Det var bitterkoldt med 6 graders frost og en sydøstlig vind på 10 m/s, - en blanding der gik til marv og ben.
Vi mødtes på Harringgård kl. 9.30 til en uformel velkomst for de ca. 20 fremmødte jægere i maskinhuset. Før parolen måtte vi lige "spritte værkstedsbordet af" i Rød
Ålborg og Dr. Nielsen, for at blive klar til dagens første såt i Harring mose. Jægerne blev delt op og fordelt omkring såten, og hundene var ivrige efter at blive sluppet og komme på arbejde. Mikkel var ikke hjemme,
men vi så frisk fod i sneen, en sneppe og enkelte fasaner.
Anden såt var et revir i Hørdum skov, hvor der efter aftale kun måtte
jagtes ræv. Fin såt, men heller ingen Mikkel. Der blev dog set andet jagtbart vildt, så humøret var fortsat højt.
Dagens
sidste såt var på reviret i Sdr. Vorupør. Vi smed bilerne i en rodet bunke ved Kystvejen, og gik over Peters terræn ind til reviret, hvor vi delte os op i flere hold. (Vejen trænger til et læs grus til foråret.) Der
blev set en enkelt hare og en ræv, men nok så interessant blev der skudt til en smalrå. Dyret blev ramt noget bagligt i farten, men en af hundene var heldigvis hurtigt over det og holdt det nede, så dyret kunne affanges med kniv. Dyret
blev brækket på stedet, og dagens jagt var slut, så man kan sige at udbyttet på denne rævejagt var et rådyr.
Efter jagten
var foreningen vært ved fællesspisning i Simon jagtstue i Hørdum ved 15-tiden. Jagtstue dækker vist ikke helt, det er en hel balsal med alt i tilbehør, som mange forsamlingshuse ville misunde. Der var varme i det skønne
klinkegulv, og Bente og Åse havde virkelig kræset for både mad og opdækning. I guder da, hvor Åses oksehalesuppe og kartofler smagte godt! Hvis det er sådan Kresten lever til daglig, lider han sandelig ingen nød da.
Tusind tak for det! Det var noget der virkelig blev værdsat og snakket meget om ovenpå den iskolde jagt. Så kunne sådan en jagtdag vist ikke blive bedre. Jo, det kunne den da, for Simon havde sat projektor og skærm op, så
vi kunne se VM i håndbold. Super!
Billedet viser jagtselskabet på Simons gårdsplads, umiddelbart før oksehalerne. Billedet ligger
også i en større version under "Fotos".
Nyt fælles DJ domicil på Kalø, projekt "Jagtens Hus".
På det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i DJ den 5. januar - 14, blev det vedtaget at samle alle DJ´s aktiviteter på Kalø. Der er udarbejdet et projekt med køb af ejendommen
og væsentlige nybygninger i størrelsesordenen op til 60 mill. kroner, financieret af egenkapital på 20 mill. og lån på op til 40 mill.
Det er den største beslutning i DJ´s historie, som nok er gået de fleste medlemmers opmærksomhed forbi. Der har været en ekstrem kort høringsfase, og meget få oplysninger
har været alment tilgængelige. På mødet var Kalø løsningen fremlagt som ja / nej beslutning uden alternativer, og blev vedtaget med 73 % af de delegeredes stemmer.
I de hektiske dage hvor det foregik, var debatten på forskellige fora ikke præget af for eller imod forslaget, men derimod frustrationer fra menige medlemmers side over det mangelfulde
informations niveau, den korte høringsperiode og mangel på alternative muligheder.
Processen har på en uskøn,
men meget tydelig måde, udstillet den meget tunge demokratiske vej i det repræsentative styre vi har i DJ, hvor afstanden fra den menige jæger til ledelsen kan føles alt for stor.
Ovenstående betragtninger står for egen regning, da vi heller ikke her har haft mulighed for at debattere emnet bredt blandt medlemmerne.
Leif Paulsen.
To
i én!
Som man siger: "fra sædvanligvis velunderrettet kilde" oplyses det at der lørdag den 9. november -13 blev nedlagt to
rådyr i ét skud. - Med hagl oven i købet!! Begge dyr faldt i skuddet, og ingen fangstskud eller andet var nødvendigt. De nærmere omstændigheder er redaktionen ubekendt, så vi må håbe den pågældende
jæger fortæller om den usædvanlige oplevelse næste gang vi mødes. Her nævnes ingen, men navnet starter med "S" og slutter med "imon". (Der ligger et større billede under "Fotos")
Pudsig jagtoplevelse.
Den 18. juni -13 var jeg gået på bukkejagt
om aften på mit eget revir. Jeg havde set at bukken havde fejet grundigt rundt om hele matriklen, og den havde drillet flere gange ved at gå i stor cirkel uden om mig.
Jeg sad et par timer i den lune sommeraften i skydetårnet og betragtede de 5 råer, der roligt essede rundt omkring. Flot syn, men ingen buk.
Da der var 12 minutter til solen stoppede jagttiden, ville jeg roligt gå tilbage til bilen, i håb om at træffe bukken, da han nu ikke kom til mig. – Men hvad var nu det? Små 50 meter fra tårnet stod der
pludselig en fin lille rød knopbuk, der var kommet gennem læbæltet bagfra. Den stod bare stille og bød sig til, men jeg sad helt forkert og kunne ikke umiddelbart komme i skudstilling. Laaangsomt fik jeg mig kørt på
plads, og blev klar. Klokken var mange og minutterne gik jo. Så lagde bukken sig ned, og det duede da bare slet ikke!
Hvad der derefter fulgte, er
jeg glad for at ingen bevidnede, for folk måtte tro jeg var bindegal. Først prøvede jeg forsigtigt få den op med bukkekaldet. Ingen reaktion. Den lå bare og kiggede på mig. Så snakkede jeg til den. Ingen reaktion.
Så vinkede jeg til den med samme resultat. Så vinkede jeg og råbte, men den lå stadig bare og kiggede. Nu var jeg ved at blive desperat, så jeg rejste mig op, vinkede op i luften, råbte og skældte den hæder og
ære fra. To minutter til lukketid. Der skete ikke en skid!
Jeg satte mig opgivende igen. Dette måtte åbenbart være en af de historier
om bukken man kun næsten fik. Mærkelig følelse. Så nær ved, og så alligevel ikke…
Èt minut før
lukketid rejste bukken sig op. Stod til rent sideskud og kiggede dovent ud over prærien. Så var det bare med at få røven i sædet og få trykket på knappen! Bang!
Jeg så ingen skudtegn, og den løb bagud gennem læbæltet ud af syne. Tunge tanker meldte sig, - hvad har man nu gjort? Tunge trin ned fra tårnet med fortrydelsens tanker i hovedet.
Schweisshund? Træls det snart er mørkt.
Jeg fandt den gudskelov snart forendt på smukkeste vis 10 meter fra skudstedet. Perfekt placeret
bladskud. Senere under brækningen konstaterede jeg at hjertet simpelthen var sprængt i stykker.
Det var min første buk overhovedet, efter
at have taget jagttegn i en moden alder. Det var bestemt ikke en medaljebuk, hvilket i øvrigt slet ikke interesserede mig. Det var bare så vigtigt at det første dyr blev en god oplevelse, og at jægerhåndværket stod sin
prøve. Det gjorde det, og jeg blev så glad, da først det gik op for mig at det var perfekt alt sammen.
Dyret vejede 12.4 kg opbrækket,
og fryseren kan nu byde på gode middage igen. ;)
Der er en bette billed under "Fotos"
Leif Paulsen.