Aktuelt

Er der nogen der har beretning og fotos fra interessante begivenheder? Send endelig videre til redaktionen! Hvad med en beretning fra din bukkejagt?

Denne hjemmeside bliver mere levende, når follk sender bidrag, så kom bare med det. 😀

 

Riffelindskydning.

Lørdag den 8. maj afholdes riffelindskydning på banen på Egebaksandevej i Faddersbøl fra kl. 9.00 til 15.00.

Lodtrækning til bukkejagt på foreningens revir finder sted kl. 13.00.

 

Bukkepral.

Lørdag den 16. maj afholder vi bukkepral ved klubhuset på Harring Hedevej 3, 7752 Snedsted.

Fra kl. 9.00 er der kaffe og rundstykker, og der vil være mulighed for middagsmad. Vi slutter kl. 14.00.

Du er selvfølgelig velkommen til samvær uanset om du har skudt en buk eller ej. Dog kun for medlemmer af foreningen.

 

Vild mad.

Fredag den 28. maj er der Vild Mad i klubhuset på Harring Hedevej 3, 7752 Snedsted.

En nyskudt sommerbuk bliver pelset og forlagt, og vil efterfølgende blive grillet og serveret som smagsprøver.

Desuden er der mini jagtsti, bueskydning, og flere andre naturoplevelser.

Dagen starter allerede om formiddagen, hvor flere skoleklasser kommer forbi og oplever Vild Mad.

Fra kl. 17.00 er der Vild Mad for de voksne (tag bare børnene og hele familen med). Det bliver hyggeligt.

 

Mårhunde.

Mårhunde bliver der desværre flere og flere af i vores lokalområde. Der er skudt og fanget flere mårhunde både i Thy og på Mors. Så hold øje derude på jagten, og check evt. dine rævegrave, hvor mårhunde ofte holder til.

Hvis du ser en mårhund, eller har mistanke om at du har en mårhund på dit terræn, så ANMELD DET! Det kan du gøre på Naturstyrelsens hotline på tlf. 88887500, eller du kan kontakte vores lokale mårhunde reguleringsjæger Henrik Pedersen på tlf. 30563557, mail: henrikpels@gmail.com  Henrik vil også gerne være behjælpelig med at lave en baitplads (foderplads) til mårhunde, og har tilmed kamera der kan opsættes i den forbindelse.

Alternativt er du velkommen til at kontakte et medlem fra bestyrelsen, som så vil tage sagen videre.

Vores opfordring her fra Midtthy Jagtforening skal være: Hold godt øje derude, og glem ikke at melde ind hvis du ser mårhund eller tegn på det. For at give reguleringsjægerne de bedste betingelser, er det vigtigt at de får besked med det samme, og ikke først flere dage efter mårhunden er set.

 

Din buk! Er gåsen hjemme?

Kan det passe at du ikke har sendt din beretning fra bukkejagten ind til hjemmesiden? Har du skudt en buk eller har du oplevet en smuk morgen? Fortæl os om det her på siden! Eller hvordan gik gåsejagten? Det vil vi meget gerne høre noget om.

Send bidrag til wp@mail.dk

Projektor.

Foreningen ejer en projektor/fremviser med tilhørende højttaler og lærred. Udstyret kan lejes for kr. 400,- pr. døgn. Henvendelse til bestyrelsen.