Revir

Midtthy Jagtforening råder over et jagtareal på ca. 16 ha. syd for Kystvejen ved Sdr.Vorupør. Området er varieret og består af såvel klitbakker som åbne arealer og træbevoksning, og er en rigtig naturperle.

 

TIP: Gå ind under "Fotos". Der er både et oversigtskort og et nærbillede. Klik på det billede du vil se, og tryk på "Fuld skærm" i det øvre højre hjørne, for at få det bedste overblik.

Praktisk: Ved Kystvejen er indkørslen markeret med en kampesten i hver side. Der parkeres helt fremme ved reviret, for at forstyrre naboer mindst muligt. Reviret er afmærket med små rødmalede pæle, der står med ca. 100m mellemrum.

 

Regler for jagt på foreningens areal.

I bukkejagten betales 150,-kr pr. person.

Ved lodtrækning findes to jægere pr. jagtdag.

Der må jagtes 2 gange om ugen indenfor lovbestemt jagttid. Der jages tirsdag/onsdag samt lørdag/søndag, forstået således at jagtlejerne bliver enige om at jage enten tirsdag morgen og aften, eller tirsdag aften og onsdag morgen, eller onsdag morgen og aften. Samme princip gælder for lørdag og søndag. Blot er to morgen- eller to aftenjagter ikke tilladt.

Begge jægere skal jagte samtidig, således at der højst bliver jagtet 2x2 gange pr. uge.

Den 16. maj er altid en jagt dag uanset ugedag.

Der må kun skydes 1 buk pr. jagtdag. Skudt buk koster 500,- kr. uanset størrelse.

 

Råvildt, då- og krondyr jagt efterår: Pris 150,-kr pr. person.

Der udtrækkes to jægere pr. jagtdag, der indbyrdes aftaler hvornår de vil jage.

Check de aktuelle jagttider på siden "Lokale jagttider", eller anden jagttabel.

 

En jagtdag defineres som en morgen- og en aftenjagt. Hvor jagten falder i en weekend, kan jægerne således selv aftale om der jages lørdag morgen og aften, eller lørdag aften og søndag morgen, eller søndag morgen og søndag aften.

I november må der kun samlet skydes 1 stk. råvildt pr. jagtdag.

Derimod må hver jæger skyde 1 stk. kronvildt i november, december og januar (samt 1 stk. dåvildt pr. dag i december og 1 stk. dåhjort pr. dag den første uge i januar).

Pris for buk / rå: 500,-kr. uanset størrelse, Pris for lam 300,- kr uanset størrelse.

Kronvildt og dådyr afregnes til 20,-kr. pr. kilo (brækket vægt) uanset type af dyr.

Ikke betalt vildt tilfalder Midtthy Jagtforening.

 

Ande- og gåsejagt: Pris pr. jagtdag 50,-kr.

Der jages maks. 2 gange pr. uge: tirsdag eller onsdag, samt lørdag eller søndag.

Der jages fra 1. september til 31. oktober.

Den 1. september er altid en jagtdag uanset ugedag.

Evt. skjul skal fjernes efter jagten.

Skudt vildt tilfalder jægeren gratis. 

 

Reservation af jagtdage.

Fordeling af jagtdage til bukkejagt og efterårsjagt foregår ved lodtrækning kl. 13.00 ved foreningens riffelindskydninger hhv. forår og efterår.

De medlemmer der møder op og får indskudt deres riffel vil komme først i betragtning.

Er man forhindret i at komme til indskydningen, kan man tilmelde sig til lodtrækningen ved en fra bestyrelsen og derved komme med i lodtrækningen om en senere jagtdag.

Der vil blive ved med at blive trukket lod så længe der er flere der ønsker en jagtdag.

Fordelingen af jagtdage om efteråret foregår som til bukkejagten, kl. 13.00 ved efterårets indskydning.

Har man ikke været til indskydning eller tilmeldt sig lodtrækningen, kan man altid ringe til Kresten på tlf. 21944284 og høre om der er ledige datoer tilbage.

 

Generelle regler for jagt på Midtthy Jagtforenings areal.

OBS: Betaling for jagten sker ved jagtlodtrækningen på indskydningsdagen.

Efter jagten rapporteres om jagtens forløb til formanden. (Husk det.)

Ved evt. anskydning af råvildt, då- eller kronvildt meddeles dette straks til formanden eller en anden fra bestyrelsen, som så vil koordinere eftersøgning med en registreret scweisshundefører.

Bestyrelsen kan uden varsel ændre eller stoppe jagten på en vildtart hvis dette skønnes nødvendigt.

Det er op til den enkelte jæger at sørge for at jagtloven og de jagtetiske regler overholdes, samt at der tages hensyn til nabojægere m.m.

Bemærk:

Ved udeblivelse eller afbud senere end 3 dage før den tildelte jagtdag refunderes jagtlejen ikke. Bliver du forhindret, kan en ny dato evt. tildeles. Jagtlejen refunderes kun ved rettidig afbud til et bestyrelsesmedlem.

 

I tvivl om noget? Du er til enhver tid velkommen til at kontakte et bestyrelsesmedlem.